Jeg har lavet håndarbejde stort set hele mit liv og plejer at sige, at jeg strikkede mig igennem 10. klasse, handelsskolen og universitet.
Efter en arbejdsskade i 1999, kan jeg ikke længere lave så meget håndarbejde, men jeg kan fortsat sy og brodere på maskine.

Jeg har i flere omgange undervist, først i dans, så unge med indlæringsvaskeligheder og nu er jeg endt på min rette hylde som underviser af voksne, der ligesom jeg elsker at sy.

Siden sommeren 2010 har det været min levevej og jeg elsker det!
Jeg underviser fast hos Stof og Sy i Skanderborg og Guldager Symaskiner i Århus. Siden begyndelsen af 2009 har jeg været tilknyttet VSM Danmark, som sewingstar for Pfaff, Husqvarna og Singer.
Derudover underviser jeg på opfordring gerne i foreninger og butikker i Jylland og på Fyn.

På min kursusside, kan du se og læse om forskellige af mine kurser. Kurserne kan groft deles op i fire grupper.
Om symaskiner
Her underviser jeg i alt fra grundlæggende kendskab til den enkelte maskine til mere eller mindre avancerede syteknikker og brug af trykfødder.
Om overlockere
Her underviser jeg dels i grundlæggende brug af overlokere, men lægger også stor vægt på, at formidle kendskab til alternativ brug af din overlocker.
Om broderimaskiner
Her underviser jeg i grundlæggende brug at Pfaff og Husqvarnas broderimaskiner, i brug af Pfaff og Husqvarnas broderiprogram 5D samt i generel brug og udnyttelse af broderimaskiner på sjove, spændende, anderledes og praktiske måder
I patchwork
Jeg syr mange forskellige former for patchwork, både traditionelt og mere modene, blokke og applikation. På samme måde som jeg syr mange forskellige former for patchwork, underviser jeg også i mange forskellige teknikker.
Stort set alt det jeg kan, har jeg lært fra amerikanske og engelske hjemmesider, blade og bøger.
Da det meste af min inspiration, mønstre, skabeloner og linealer er hentet i USA eller England, besluttede jeg meget tidligt i mit patchworkliv, at jeg ville holde mig til de amerikanske inch-mål.
Af samme grund vil, stort set, alle mål jeg bruger på mine kurser være i inch.

Du kan kontakte mig på kroghkunst@hotmail.com